Certificeringer
Certificerede kvalitetsdøre
Trehøje Døre er FSC®-certificeret og DDK-kontrolleret. To certificeringer, der tilsammen garanterer bæredygtighed, materialekvalitet og produktionsstandarder i verdensklasse.
Bæredygtighed
FSC® Certificering
FSC® står for Forest Stewardship Council® og er en international non-profit organisation og mærkningsordning for træ og papir, der stammer fra bæredygtige skove - med hensyn til dyre- og planteliv.
Hos Trehøje Døre vægter vi ansvarlighed højt. Med egen produktion i Danmark ser vi det som et naturligt valg at sætte fokus på bæredygtighed og værne om naturens ressourcer. FSC®-mærket sikrer miljømæssig, social og økonomisk ansvarlighed, og FSC®-certificeret træ spores hele vejen tilbage til den enkelte skov.
Vi har sat et ambitiøst mål om, at alle vores produkter i fremtiden skal være FSC-certificerede. Husk at bestille FSC-certificerede varer specifikt ved ordreafgivelse, for at den leverede vare kan opretholde FSC-certifikatet.
Læs mere om FSC®Kvalitetskontrol
Dansk Dør Kontrol - DDK
Dansk Dør Kontrol (DDK) er en frivillig kontrolordning etableret i 1988 af en række danske dørproducenter med det formål at øge det generelle kvalitetsniveau i branchen.
DDK-mærkede døre er fremstillet af materialer, der under produktionsforløbet gennemgår en nøje kontrol. Grundlaget er tekniske bestemmelser bygget på gældende og kommende fælles europæiske krav til indvendige døre. DDK hører under Teknologisk Institut, der kontrollerer at tilsluttede virksomheder lever op til kravene.
DDK-mærket er et garantimærke, der giver tryghed og sikkerhed ved valg af indvendige døre. Du finder DDK-mærket på bagkanten af alle DDK-kontrollerede døre fra Trehøje.
Læs mere om DDKHvorfor certificeringer betyder noget
To certificeringer - én samlet garanti
Sporbar oprindelse
FSC®-certificeringen sikrer fuld sporbarhed fra skov til færdig dør. Hvert led i forsyningskæden er kontrolleret og dokumenteret.
Dokumenteret kvalitet
DDK-kontrolordningen sikrer at produkterne lever op til europæiske standarder for indvendige døre, kontrolleret af Teknologisk Institut.
Bæredygtigt byggeri
FSC®-certificerede produkter kan indgå i svanemærkede boliger og DGNB-certificerede byggerier - et stadig vigtigere krav i branchen.
Brug for hjælp til certificeringskrav?
Kontakt os, og vi hjælper dig med at finde den rigtige dørløsning til dit projekt - med de certificeringer der kræves.
Kontakt os