Skydedøre
Skydedør til travers system
Skydedør uden overkarm til traverssystemer for loftslifte – leveres med soft-close, bundskinne i eloxeret aluminium og beslag tilpasset vægkonstruktionen.
Anvendelse
Anvendelse
Denne skydedør er udviklet til plejeboliger, hvor der er monteret en personlift i et traverssystem, og hvor skillevæggen ikke går til loft, så liften kan passere frit. Døren er udviklet til at være nem og bekvem at bruge, selv for svagelige borgere.
Vægt = 15 kg pr. m²
Konstruktion
Konstruktion
Skydedør uden overkarm, som er udviklet til at passe til traverssystemer til loftslifte. Konstruktionen gør det muligt for en personlift at passere gennem den åbne dør. Døren kan flugte med væggens overkant, hvilket giver et let udtryk, når traverssystemet ikke er i brug.
Døren kører i en specialudviklet bundskinne, der tilpasses gulvbelægningen i det enkelte byggeri. I toppen styres den af et beslag, der monteres i den bestående væg, hvilket gør det let at eftermontere, vedligeholde eller udskifte døren.
For let og hurtig montage leveres døren med skinnebeslaget påmonteret, og vægbeslag tilpasset vægkonstruktionen.
Hele systemet kan justeres i både bredde og højde, hvilket sikrer optimal brug. Døren tåler sideværts belastning, og ved påkørsel af kørestol/rollator stilles døren nemt tilbage til udgangspunktet.
Skydedøren er let at åbne, med en udtrækningskraft på ca. 25 N. Døren leveres som standard med soft-close, som er med til at øge komforten i dagligt brug.
Dørplade
Dørplade
Dørpladen, der er 46 mm i tykkelsen, er opbygget med en specialkonstruktion med letvægtskerne, forstærket ramme og afspærringsplade.
Døren kan leveres med samme brede udvalg af overflader og kanter som vores massive døre – se Massiv 35/40 mm.
Vægkonstruktion
Vægkonstruktion
En stor fordel ved denne type konstruktion er, at der ikke er krav om væg på begge sider.
Travers skydedøre kan leveres både som indbygget og som udenpåliggende.
Minimumsafstanden mellem væggene skal være 96 mm ved indbygning – se ill.
Minimum vægtykkelse til montage af topbeslag er 90 mm.
Bundskinne og beslag
Bundskinne og beslag
Skinnen er udført i eloxeret aluminium med skjult fastgørelse og integreret spartelkant. Det gør det muligt at skabe en glat overgang mellem de to gulvbelægninger, selv ved større tolerancer i gulvet.
Vi kan også levere døren med låsekasse – på forespørgsel.
Dimensioner
Målskema
| Betegnelse | Formel | Eks. v. dørplade på 1230 mm |
|---|---|---|
| A Frilysning | A = DP − 190 mm | 1040 mm |
| B Længde af dørplade inde i væg | B = DP − 120 mm | 1110 mm |
| C Afstand fra dørplade ind til væg | 25–30 mm | - |
| D Afstand i mellem væg | Min. 96 mm | - |
| DP Dørplade bredde | DP = A + 190 mm | 1230 mm |
| E Længde bundskinne | DP + A | 2270 mm |
Principskitse
Principskitse set ovenfra
Vist som venstre.
Illustrationer
Konstruktionssnit og detaljer
Tekniske datablad
Tilbehør & relaterede sider
Se tekniske detaljer for tilbehør og komponenter der kan kombineres med denne dør.
Har du et projekt i tankerne?
Kontakt os for rådgivning om den rigtige dørløsning til dit byggeprojekt.
Kontakt os