Bundløsninger
Bundløsninger
Alle bundstykker overholder Bygningsreglementets krav om tilgængelighed med max. 25 mm højde – vælg mellem hårdtræsbund, hæve/sænke bundtætningsskinne eller gummibund med bundskinne.
Bundløsninger
Konstruktion
Trehøje Døre kan tilbyde forskellige typer af bundløsninger. Gældende for alle vores bundstykker er, at de overholder Bygningsreglementets krav om tilgængelighed med en max. højde på 25 mm.
Ved branddøre skal man være opmærksom på, at der maksimal må være 6 mm luft under døren ned til ikke brandbart gulvmateriale. Ved brandbart gulvmateriale skal der nedfældes en rustfri bundskinne.
Ved lyddøre skal der være en godkendt bundløsning. Der kan vælges mellem træbundstykke, hæve-sænke lydbundtætningsskinne eller gummibund kombineret med galvaniseret bundskinne og slæbeliste.
Bundløsninger
Hårdtræsbund
Hårdtræsbundstykker leveres som standard i massiv bøgetræ lakeret (glans 10), kan også leveres i andre træsorter, eksempelvis eg eller mahogni. Hårdtræ bundstykker leveres som standard op til 121 mm, men kan tilbydes op til 500 mm i dybden.
Bund uden slidtrin findes i 12 eller 20 mm i tykkelsen og kan tilbydes til uklassificerede døre. Luften under døren kan tilpasses efter ønske (Ill. viser 10 mm luft).
Bundløsninger
Hæve/sænke bundtætningsskinne
Ved lyddøre, hvor der ønskes niveaufri adgang, kan der tilbydes hæve/sænke bundtætningsskinne. Denne bundløsning kan kombineres med en rustfri stålbundskinne.
CS₂₀₀ dobbeltdøre samt 49,7dB lyddør leveret kun med denne bundløsning.
Optimal funktion af denne løsning forudsætter plant underlag / overkant skinne i plan med overkant gulvbelægning.
Bundløsninger
Gummibund
Hvor hæve/sænke bundløsning eller hårdtræsbund ikke er den optimale løsning, kan der ved lyddøre tilbydes gummibund med bundskinne (type E) kombineret med en slæbeliste i bunden af døren.
Bundløsninger
Bundløsning ved 49,7dB dør
Bundløsninger
Rustfri stålskinne
Rustfrie stålbundskinner leveres som standard i 3 mm UDEN skruehuller (type E). Skinnerne kan også leveres med symmetriske huller (type A) eller asymmetriske huller (type C).
| Type | Beskrivelse |
|---|---|
| Type E | Uden huller (standard, 3 mm) |
| Type A | Symmetriske huller |
| Type C | Asymmetriske huller |
Har du et projekt i tankerne?
Kontakt os for rådgivning om bundløsninger og den rigtige dørløsning til dit byggeprojekt.
Kontakt os